Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Rasmus Andersen

Randers HH er reddet - budgettet for næste sæson er godkendt

Bestyrelsesformanden i Randers HH, Brian Knudsen, fortæller til Randers Amtsavis, at budgettet for næste sæson er kommet på plads, og der vil dermed blive spillet herrehåndbold på højt plan uanset udfaldet af oprykningskampene mod Lemvig-Thyborøn.


Randers HH tabte torsdag aften den første oprykningskamp mod Lemvig-Thyborøn 36-30, men dagen derpå er der alligevel gode nyheder for Randers Herrehåndbold. Brian Knudsen, der er bestyrelseformand i klubben, kan nemlig garantere, at Randers HH også kommer til at være en del af dansk elitehåndbold i næste sæson.


– Vi har en redningsplan på plads. Sponsorerne har nikket til det budget, vi har fremlagt for den kommende sæson. Det er vi mega taknemmelige over. Det har været nogle hårde måneder, men det er dejligt, at vi er kommet i mål og har kunnet konstatere, at der virkelig er nogle, der har villet det her og har givet os den nødvendige opbakning, fortæller Brian Knudsen til Randers Amtsavis.


– Vi har lavet det, man kan kalde et super-pessimistisk budget for næste sæson, hvor vi regner med reducerede sponsorindtægter i forhold til dem, vi har haft i indeværende sæson. Til gengæld lukker investorerne mere eller mindre det hul, vi har fået skabt i indeværende sæson.


888ligaen: Lemvig – Randers i tal


Randers HH spiller på torsdag den anden ud af de tre mulige playoff-kampe om oprykning på hjemmebane mod Lemvig-Thyborøn. Kampen skal vindes for Randers, hvis de fortsat vil holde håbet i live om oprykning, hvor de så skal ud i en eventuel tredje og afgørende playoff-kamp, der skal spilles i Lemvig.


Vinderen af oprykningskampene skal så formentlig møde HC Midtjylland om endegyldig oprykning til 888ligaen. Her vil både Randers og Lemvig-Thyborøn være store favoritter, da HC Midtjylland på grund af økonomiske problemer ikke har et sportsligt niveau mere, der svarer til et ligahold.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER