Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Marcus Dahlin: Vi har jo virkelig noget at spille for

Mors-Thy Håndbold spiller senere idag deres anden kamp i kvalifikationsspillet, når de krydser klinger med SønderjyskE.


Det nordjyske hold vandt deres første kamp i kvalifikationsspillet, da de vandt over Skanderborg Håndbold med ét enkelt mål. Nu gælder det SønderjyskE, som har vundet to ud af to opgør i puljen.


“Vi har jo virkelig noget at spille for. Hvis vi vinder i aften, har vi i hvert fald gode muligheder for at vinde puljen, og det er vores mål. Jeg synes, at det er to hold, som står godt til hinanden – vi kan godt lide at spille kampene mod SønderjyskE, som altid er nogle intense og målrige opgør, og vi har en god fornemmelse med kampen i aften. Personligt har jeg ikke tabt til SønderjyskE i mine sæsoner i Mors-Thy Håndbold, og den statistik skal der ikke laves om på”, siger Mors-Thy-spilleren, Marcus Dahlin til klubbens hjemmeside.


Opgøret spilles i Broager Sparekasse SKANSEN med kampstart klokken 19.30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER