Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Mads O. Madsen

Aarhus Håndbold må formentlig undvære profil i resten af slutspillet

Aarhus Håndbold sikrede sig i den sidste spillerunde adgang til slutspillet i dette års 888liga. 


Det bliver dog ikke til nogen semifinaleplads denne gang, da de efter tre nederlag har udspillet deres chance i deres pulje.


De måtte i onsdagens kamp imod TTH Holstebro se en af deres helt store profiler i Sebastian Henneberg sidde ude det meste af kampen.


Det kan desværre også fortsætte sådan, at den stærke venstreback ikke kommer mere i kamp i slutspillet for denne gang. Aarhus-træner Erik Veje Rasmussen siger følgende omkring Sebastian Henneberg til Aarhus Stiftstidende:


“Han blev sprøjtet i foden for noget tid siden. Vi havde håbet på, at han kunne spille kampene i slutspillet, men han har ikke kunne træne imellem kampene, og jeg tror kun, han kan spille én kamp mere i sæsonen. Det bliver nok pokalkampen mod Lemvig. I dag kunne han spille syv mod seks, hvor han ikke skulle bevæge sig meget, men han kan ikke spille seks mod seks i angrebet, for han har alt for ondt. Det er svært at bære for et hold som vores, at vi skal undvære ham.”


Aarhus Håndbold møder på tirsdag Aalborg Håndbold på hjemmebane i den næste kamp i deres slutspilspulje. Det bliver altså her ifølge Erik Veje Rasmussen uden Sebastian Henneberg på banen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER