Mads O. Madsen

Team Sydhavsøerne henter ny spiller i Odder

Team Sydhavsøerne sluttede i den netop overståede 1. division på en 7. plads efter de fik en skidt afslutning på sæsonen. 


De er nu begyndt og kigge på sammensætningen af mandskabet i næste sæson. De har her rettet blikket imod Østjylland og Odder Håndbold.


De har nemlig sikret sig den 28-årige højreback  Jonas Corneliussen, som der skifter til klubben fra sommer af.


Det er samtidig også en spiller med erfaring fra den bedste række, da han både har spillet i ligaen med sit nuværende hold Odder samt Skanderborg Håndbold.


Hovedpersonen selv ser da også frem til, at hans klub fra næste sæson af hedder Team Sydhavsøerne. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


”Jeg ser frem til denne nye udfordring i Team Sydhavsøerne. Et nyt og spændende kapitel i min håndboldkarriere i en ambitiøs klub. Jeg tror på, at der venter mange gode oplevelser med dette hold, og det vil jeg være en del af. Allerede nu har jeg fået et godt indtryk af trænere, stab og ledelse. Spillertruppen er i den grad kompetent, og jeg er sikker på at vi kommer til at supplere hinanden godt. Endelig glæder jeg mig til at have bopæl i København og hjemmebane i Maribo Hallerne.”


Jonas Corneliussen har underskrevet en to-årig aftale med Team Sydhavsøerne.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER