Mads O. Madsen

Tidligere HCM-spiller langer ud efter klubbens ledelse

Det er ikke gået manges næser forbi, at HC Midtjylland døjer med store økonomiske problemer i disse dage og måneder.


Den ellers stolte midtjyske klub har været inde i et økonomisk stormvejr og har stort set solgt ud af samtlige spillere fra denne sæsons hold på grund af de økonomiske problemer.


Den store økonomiske udfordring som klubben døjer med, har fået en tidligere spiller til at kommentere ledelsens rolle i alt dette.


Den tidligere HC Midtjylland-spiller Benjamin Dalgaard von Eyben skriver blandt andet dette på hans Facebook:


“Jeg begriber simpelthen ikke man kan brænde “ca 17 millioner kroner af” på en håndboldklub, og så formå at dræbe selvsamme håndboldklub, ved ikke at ville dække det hul man selv har skabt via forfejlet strategi, prioriteter m.m.. Det er selvfølgelig kold hard business, men man er ikke for begavet eller klubloyal, hvis man lader dette ske. Det gør ondt på mig, og mange andre, at se det ske.”


Hvad det hele ender ud med ved ingen endnu. En ting er dog sikkert og det er, at HC Midtjylland ikke kan trække sit mandskab fra 888ligaen.


Dette kan du læse mere om HER


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER