Mads O. Madsen

Lemvig-Thyborøn præsenterer næste sæsons målmænd

Lemvig-Thyborøn Håndbold har haft en flot sæson i dette års 1.division, hvor de med tre kampe tilbage ligger på en 3.plads. 


Skulle vestjyderne blive på den plads når sæsonen er slut, så skal de ud og spille kval-kampe om, at komme rykke op i 888ligaen.


De begynder nu også at se frem imod næste sæson og har nu sat navn på næste sæsons målmandstrio. De beholder deres nuværende målmænd i Jesper Sørensen og Shadrach Nsoni og får derudover tilføjet en ekstra målmand til truppen fra næste sæson af.


De har nemlig sikret sig den 20-årige målmand Frederik Hummelmose, som kommer til klubben fra GOG.


Frederik Hummelmose ser frem til at komme hjem til Vestjylland hvor han også er opvokset. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det passer mig rigtig godt at komme hjem til Vestjylland nu. Jeg har været glad for at spille i GOG, men jeg føler, at jeg er klar til at tage skridtet videre. Jeg har valgt LTH, fordi jeg har hørt en masse gode ting om klubben, og fordi det er en klub, som satser meget på udvikling af unge spillere. Derudover kender jeg også mange af de nuværende spillere i Lemvig fra mine ophold i tidligere klubber, og det giver en stor tryghed, når man som jeg kommer til et nyt sted.”


Hummelmose har underskrevet en et årig kontrakt med Lemvig-Thyborøn Håndbold.


 


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER