Mads O. Madsen

Søren Hansen: Det var en skuffende præstation set over hele kampen

Mors-Thy Håndbold var i lørdags rejst den lange vej til Sjælland, hvor Nordsjælland Håndbold ventede i en utrolig afgørende kamp for begge hold.


Kampen endte efter to svingende halvlege med en et måls sejr til Nordsjælland Håndbold på 32-31.


Du kan se kampen i tal HER


Mors-Thy spillede nemlig en skidt 1.halvleg og var i starten af 2.halvleg bagud med 19-13. De kom dog tilbage i kampen og var endda også foran med to mål i slutningen af kampen. Det var dog ikke nok, da Nordsjælland Håndbold kom tilbage og lukkede kampen.


Efter kampen var det også en utilfreds Mors-træner Søren Hansen, som siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det var en skuffende præstation set over hele kampen, skuffende at vi ikke formår at tage point med hjem fra Nordsjælland – også selvom det ikke er tilfældigt, at de har taget så mange point på deres hjemmebane. Vi formår ikke at holde Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen væk fra scoringer, selv om vi har talt om de to, og vi rammer ikke samarbejdet mellem forsvar og målmand 100 %.”


Næste kamp for Mors-Thy Håndbold er på tirsdag, hvor de møder KIF Kolding København på hjemmebane.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER