Mads O. Madsen

Ajax-træner: Det var nærmest fornærmende overfor eget publikum

Ajax København havde lørdag eftermiddag besøg af Odder Håndbold i en kamp, som der havde to helt forskellige halvlege. 


Kampen endte efter de 2 x 30 minutter med cifrene 31-31.


Du kan se kampen i tal HER


Hjemmeholdet fra Ajax København kom ind til lørdagens kamp uden det store at spille for, da de ikke kan nå oprykningspladserne og er tilpas langt væk fra nedrykningspladserne.


Kampen startede dog frygteligt for Ajax København og kom hurtigt bagud med hele 9-2 og gik til pausen bagud med 18-12. Efter 1.halvleg var det da også en utilfreds Ajax-træner Torben Nielsen, som siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det udtryk vi viste på banen i store dele af første halvleg, var bare ikke godt nok, og var nærmest fornærmende overfor eget publikum, idet vi virkede trætte, vi var udtryksløse, og både spillerne på bænken og banen støttede ikke op om hinanden.”


Billedet ændrede sig dog i 2.halvleg, hvor Ajax København kom tilbage i kampen og til sidst fik uafgjort. Det var derfor også en mere tilfreds cheftræner, som siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Vi fik en god snak i pausen – måske blev der talt lidt mere højlydt end normalt – men vi blev enige om, at lige meget hvordan anden halvleg forløb, så skulle der kæmpes og vi skulle slås for alle bolde, således at vi følte, at vi kunne være vores indsats bekendt.”


Næste kamp for Ajax-mandskabet er på fredag, hvor de møder HØJ på udebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER