Jan Skjødt Østergaard Pedersen

BSV-keeper: Jeg har aldrig nogensinde spillet så dårligt

Bjerringbro-Silkeborgs nye målmand, 34-årige Aljosa Rezar, havde ikke sin bedste dag på kontoret, da han og resten af BSV-mandskabet krydsede klinger med HC Midtjylland onsdag aften.


Blot én redning på 14 skud blev det til for sloveneren og han blev dog også udskiftet med Søren Rasmussen.


Aljosa Rezar var meget ærgerlig over sin egen præstation. Han siger følgende til Midtjyllands Avis:


“Jeg spillede ikke godt, og jeg er ked af det. Det er ikke sjovt, men vi fik to point, og det er det vigtigste. Jeg må træne hårdere fremover, for jeg har aldrig nogensinde spillet så dårligt. Det er dog ikke noget, som bekymrer mig fremadrettet, for jeg kan umuligt gentage dette”


Senere idag skal han og resten af BSV-mandskabet i aktion igen, når de tager imod hviderussiske SKA Minsk i gruppespillet i EHF Cuppen.


Opgøret spilles i JYSK Arena i Silkeborg med kampstart klokken 15.00.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER