Mads O. Madsen

Rasmus Boysen slap med skrækken

Rasmus Boysen der til dagligt spiller for Ribe-Esbjerg måtte i tirsdagens kamp imod Aarhus Håndbold udgå i midten af 2.halvleg.


Hovedpersonen frygtede at det kunne være en alvorlig knæskade, men heldigvis viste en scanning onsdag at han slipper billigt for sammenstødet med Aarhus-spiller Peter Lund.


Scanningen viste nemlig at han ikke havde ødelagt korsbåndet, som han tidligere har døjet med i sin karriere. Han siger følgende til JydskeVestkysten:


“Jeg har forstrakt et ledbånd, men der er intet på menisken. Korsbåndet har fået et slag, men det har heldigvis kunnet holde til det.”


Rasmus Boysen siger samtidig til avisen, at han regner med at sidde ude de næste 14 dage.


Næste kamp for Ribe-Esbjerg uden Rasmus Boysen på holdkort er på onsdag, hvor de møder Aalborg Håndbold på hjemmebane.


 


 


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER