Anders Jørgensen

Interview med Buster Juul før topbrag

Et vaskeægte topbrag. Det er hvad man kalder kampen mellem Aalborg Håndbold og Skjern Håndbold, når de krydser klinger i aften kl. 19.30 i Jutlander Bank Arena. Begge hold forventer at komme langt, og derfor er det en god mulighed for begge hold for at vise hvem der står stærkest. 


Vi tog en snak med Buster Juul op til kampen.


Hvad forventer du dig af kampen?


“Jeg forventer en meget intens kamp med hård fight. Vi skal byde Skjern op til dans i Jutlander Bank Arena, her skal det være svært at få point. Derudover forventer jeg to hold der jagter de nemme kontramål da begges defensiv står godt.”


Hvad bliver udslagsgivende for kampens resultat som du ser det?


“Tror godt at kontrakampen kan blive en væsentlig faktor. De nemme mål er altid belejlige i et opgør som disse, hvor de to mandskaber kender hinanden ud og ind.”


Hvem vinder og hvorfor?


“Det håber jeg da at vi gør, men det bliver vanskeligt. Skjern er inde i en pæn stime, så jeg håber da vi kan smide lidt grus i maskineriet og tage de to point.”


Hvordan ser du jeres fysiske forfatning efter kampe i CL?


“Den er helt super. Vi har nogle enkelte småting hist og her, men de bliver glemt når vi går igang med kampen.”


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER