Jonas Skjøth

Lasse Rask: Ser frem til at spille med om de øverste pladser

Som Hbold tidligere har skrevet, så skifter Frederikshavns Lasse Rask til Skive.


Frederikshavn skal på udkig efter noget skudkraft til næste sæson, da holdets hårdtskydende venstre back Lasse Rask, skifter til Skive på en to årig aftale. Lasse selv er meget begejstret for skiftet og kalder det et skridt op i forhold til hvor han spiller nu. Han siger følgende til hbold der fangede ham til en lille snak om sit skifte:


“Efter to rigtig gode år i Frederikshavn føler jeg mig klar til at tage et skridt op ad stigen, så da Skive henvendte sig lød det meget interessant. Har haft nogen gode samtaler med Ole hvor han har fortalt om klubben og ikke mindst min rolle på holdet.

Efter 2 år hvor jeg har spillet på et hold som har kæmpet om at undgå nedrykning, ser jeg nu frem til at spille med omkring de øverste placeringer.”


Lasse Rask tiltræder til sommer på en to-årig aftale. Indtil da skal han fortsat kæmpe med Frederikshavn om at undgå nedrykning fra landets næstebedste række.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER