Jan Skjødt Østergaard Pedersen

BSV-træner efter pokalsejr: Det var en rigtig fin aften

Bjerringbro-Silkeborg avancerede som forventet til 6. runde i pokalturneringen, da de mandag aften storsejrede over NSK Krunderup.


I Sir-Lyngbjerg Centeret vandt midtjyderne med komfortable 44-23 og BSV-træneren, Peter Bredsdorff-Larsen, var godt tilfreds med kampen, hvor han fik flere af de spillere, som normalt ikke får så meget spilletid, i aktion.


“Det var en rigtig fin aften. Det er lige sådan, at pokalhåndbold skal være, hvor de store hold kommer ud til de små og laver en rigtig god aften i en fyldt hal foran en masse håndboldinteresserede mennesker. Det var en rigtig god pokalaften hos Naur-Sir-Krunderup”, siger Peter Bredsdorff-Larsen til Midtjyllands Avis.


Bjerringbro-Silkeborg er inde i et meget tætpakket program og skal allerede igen i morgen i aktion i 888ligaen, hvor HC Midtjylland venter. Lørdag spiller de deres tredje kamp i gruppespillet i EHF Cuppen, når de tørner sammen med SKA Minsk på hjemmebane i JYSK Arena.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER