Mads O. Madsen

Mikkel Kaagaard efter sejr over Fredericia: Det var to forskellige halvlege

Team Sydhavsøerne fik i den forgangende weekend en utrolig vigtig sejr over Fredericia. Kampen blev vundet med 30-26.


Se kampen i tal HER


Lørdag eftermiddag var der lagt op til en spændende kamp mellem Team Sydhavsøerne og Fredericia. Det var især hjemmeholdet der kom som skudt ud af en kanon i 1.halvleg.


De kunne nemlig gå til halvleg foran med hele 17-10, efter 30 min hvor alt var lykkes for hjemmeholdet. Det ændrede sig dog i 2.halveg, da gæsterne fra Fredericia kom tættere på hjemmeholdet. De holdte dog stand og vandt en vigtig sejr på hjemmebane.


Efter kampen var kampens spiller Mikkel Kaagard også godt tilfreds med kampen, som der ifølge ham havde to helt forskellige halvlege. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det var to forskellige halvlege rent kontrol mæssigt. Vi sætter nærmest ikke en fod forkert i 1.halvleg. Vi scorer på næsten alt og dækker rigtig fint op. I 2.halvleg kommer de med et godt tryk og vi bliver ramt af nogle udvisninger, som gør at vi mister lidt momentum og rytme i kampen. De kommer tæt på og de sidste fem minutter hvor vi vel kun foran med en, men heldigvis holder vi hovedet koldt.”


Næste kamp for Team Sydhavsøerne er på søndag hvor de skal den lange tur til Stoholm. Den kamp bliver fløjet op kl. 14.00.


 


 


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER