Anders Jørgensen

Status efter tredje og sidste runde i gruppe A og B

Der var lagt i kakkelovnen til en spændende sidste runde i gruppe A og B. Der var hele fire hold, der kunne blive sorteper.


De to tidlige kampe stod mellem Serbien-Island og Frankrig-Hviderusland. Frankrig var videre uanset resultatet, men skulle bruge en sejr for at sikre sig maksimum point i mellemrunden. Efter en sløj start var sejren aldrig ude af franskmændendes rækkevidde, og det blev til en komfortabel sejr på 32-25.


Kampen mellem Serbien og Island havde dog langt mere spænding over sig. Begge hold kom fornuftigt fra start, men det var som om at Island havde overhånd til slut i første halvleg, der dog endte 12-12. Efter pausen satte Island tempoet op og trak fra. Men ved stillingen 19-23 til Island, begyndte tingene at ændre sig. Serbien vandt de sidste 20 minutter med hele 7 mål og havde muligheden i sidste angreb for at sikre sig videre deltagelse upåagtet af resultatet mellem Kroatien og Sverige senere, men uheldigvis for Serbien brændte han. Serbien skulle nu håbe på point til Sverige.


De sene kampe på kampprogrammet var Norge-Østrig samt Kroatien-Sverige. Norges sejr var aldrig usikker, og de kørte cruise control. Det endte med en sikker sejr på 39-28 til Norge. Kroatien måtte se sig slået af Sverige med 31-35.


Dagens resultater betyder at Frankrig og Sverige er videre til mellemrunden med 4 point, Kroatien og Norge er videre med 2 point og slutteligt er Hviderusland og Serbien videre med 0 point.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER