Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Rasmus Boysen inden Skjern-kamp: Vi vil gøre alt for at ødelægge deres stime

Fra Skjern Håndbold:


Skjern Bank Arena blænder i morgen aften op for 15. runde af 888ligaen, hvor ligaens førerhold tager imod Ribe-Esbjerg.


Venner bliver til fjender.


I hvert fald for en periode på halvanden times tid varighed, når Skjern Håndbold i morgen støder sammen med Ribe-Esbjerg.


Gæsterne fra Esbjerg har fire spillere på holdkortet med en fortid i den grønne trøje. Èn af dem er 25-årige Rasmus Boysen, som har syv år i bagagen fra tiden i Skjern Håndbold – og selvom han efterhånden har optrådt i Skjern Bank Arena som modstander adskillige gange, så er oplevelsen altid speciel.


– Skjern Bank Arena vil for altid være en slags hjemmebane for mig. Uanset hvor mange gange jeg optræder som modstander, siger Boysen, som har været imponeret over Skjern-mandskabets sejrsstime.


– Man må bare lette på hatten over det, som Skjern har præsteret. Det er dybt imponerende, men vi vil gøre alt for at ødelægge deres stime i morgen, siger den tidligere Skjern-spiller.


Kamptidspunkt:

Skjern Håndbold – Ribe-Esbjerg spiller i morgen kl.18.30 i Skjern Bank Arena.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER