Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mors-Thy Håndbold: En god chance for at vi kan trække det længste strå

Senere idag tørner Mors-Thy Håndbold sammen med HC Midtjylland i de to mandskabers 15. kamp i 888ligaen i denne sæson.


Mors-Thy Håndbold har vundet deres seneste to opgør og håber, at de kan fortsætte deres gode stime.


“Vi skal bringe en masse fysik ind i kampen, gå knaldhårdt til den i forsvaret og få afværget deres dygtige skytter, og så skal vi naturligvis arbejde videre med vores kontrafase, som var forrygende i sidste kamp mod SønderjyskE. Får vi det hele til at køre i morgen, så er der en god chance for at vi kan trække det længste strå”, siger Mors-Thy Håndbolds Kasper Lindgren til klubbens hjemmeside.


Kampen fløjtes i gang i Den Runde Hal i Herning klokken 18.30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER