Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Overskud for 10. gang på 11 år i Skjern Håndbold

Pressemeddelelse fra Skjern Håndbold:


Sorte tal i den grønne håndboldklub


Skjern Håndbold A/S har netop afholdt generalforsamling, hvor  klubben endnu en gang kunne fremvise et overskud, hvilket er 10. gang  på 11 år.


Skjern Håndbold A/S er en økonomisk sund forretning.


Det slog bestyrelsesformand Carsten Thygesen fast, da 50 af klubbens aktionærer tirsdag aften var samlet til den årlige generalforsamling.


Det fremgik af årsrapporten fra 2016/2017, at Skjern Håndbold A/S leverede et overskud på godt kr. 100.000 kr.


Det er femte år i træk og 10. gang på 11 år, at Skjern Håndbold A/S kan fremvise sorte tal på bundlinjen.


– Vi har oplevet en lille stigning i omsætningen blandt andet takket været sportsligt succes, mange trofaste sponsorerer og endnu flere tilskuere på lægterne. Vi kan igen konstatere, at betydningen af at have gode faciliteter er afgørende, siger Carsten Thygesen og giver et eksempel:


– På to år er er omsætningen per hjemmekamp – hvad angår entréindtægter og salg i boder – blevet fordoblet, siger han.


Under generalforsamlingen blev bestyrelsen og revisionsfirmaet PWC genvalgt. Klubbens egenkapital udgør 4,1 mio. kr., og dermed lever Skjern Håndbold A/S fuldt op til Dansk Håndbold Forbunds solvenskrav


Restaurant Pakhuset var vært for en lækker middag efterfulgt af spændende indlæg ved den tidligere anfører Thomas Klitgaard om sin nye rolle i klubben og sit nye

civile job.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER