Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Emil Nielsen: Måske kan vi bare ikke tabe i Skjern Bank Arena i denne sæson

Den sjette sejr i træk kom i hus søndag aften, og en stor del af forklaringen på succesen skal ifølge Emil Nielsen tilskrives hjemmepublikummet. 


Det ser så legende let ud, når han med arme og ben piller de mest umulige bolde i Skjern-målet.


Senest søndag aften, hvor femten afslutninger blev parreret og umuliggjorde et norsk comeback i Skjern Bank Arena.


20-årige Emil Nielsen gjorde det igen, og det danske stortalent ser store perspektiver i den vestjyske trup:


– Vi har fået bygget noget rigtig godt op på relativ kort tid og specielt på hjemmebane, hvor vi ikke er til at slå i øjeblikket. Ja, måske kan vi bare ikke tabe i Skjern Bank Arena i denne sæson, indleder Emil Nielsen med et stort smil på læberne og fortsætter:


– Men vores hjemmepublikum er helt sikkert en forklaring på vores succes i øjeblikket. For hver tilskuer der kommer, jo bedre bliver det som spiller. Så stor ros og tak herfra, siger Emil Nielsen med henvisning til de 2617 tilskuere, der lagde vejen forbi Skjern Bank Arena søndag aften.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER