Oliver Jørgensen

GOG-talent tvivlsom til HCM-kamp: Har brækket næsen

Det meste så godt ud for GOG, da de lørdag kørte Aarhus Håndbold midt over, på udebane. Jon Andersens næse så dog knap så pæn ud, da han sent i opgøret kolliderede med Aarhus-spilleren Sebastian Henneberg.  


Det styrtede med blod fra næsen på Jon Andersen, da han i smerte måtte udgå fra lørdagens opgør imod Aarhus. En høj albue fra Sebastian Henneberg sad placeret lige mit på næseryggen og effekten var ikke til at tage fejl af.


Jon Andersens næse er brækket. Det bekræfter træner Nicolej Krickau overfor Fyens Stiftstidende.


Dermed kommer den talentfulde højreback næppe i kamp, når GOG tirsdag aften, møder HCM på udebane.


Af denne årsag har træner Krickau valgt at udtage u18-spilleren Mathias Gidsel, der fik ligadebut i holdets seneste hjemmekamp imod TM Tønder.


GOG er ubesejret i 8 liga-kampe i træk og er placeret på rækkens førsteplads.


Kampen mellem HCM og GOG fløjtes igang kl. 19.30


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER