Mads O. Madsen

Zanotti: Vi slog dem på fysikken

Johan Zanotti og resten af Team Sydhavsøerne mandskabet fik i weekenden en utrolig vigtig sejr på udebane over Otterup HK. Kampen endte med en sejr på 24-22. 


Se kampen i tal HER


Efter kampen var cheftræner Johan Zanotti utrolig tilfreds med sejren, som han vidste ville kræve en mandfolkeindsats hvis de to point skulle med hjem.


“Dagens kamp skulle blive en krig, og det vidste vi. Men spørgsmålet var, om vi ville blive og kæmpe, eller flygte. Vi kæmper, og vi brugte Otterups styrke mod dem, for vi slog dem på fysikken” siger Zanotti til klubbens hjemmeside.


Kampen svingede frem og tilbage og det var de små marginaler der afgjorde hvem der skulle blive sejrherre. Især forsvaret var cheftræneren utrolig godt tilfreds med.


 “Jeg vil gerne fremhæve hele forsvaret idag, hvor alle bidrog. Men ellers vil jeg nævne Morten Damgaard, der spiller alle 60 minutter, og både kæmper hårdt og følger vores gameplan” siger Zanotti til klubbens hjemmeside.


Team Sydhavsøerne ligger efter dagens sejr på en 7. plads efter 10 spillerunder. Næste kamp for mandskabet er på fredag hvor TMS Ringsted kommer på besøg.

















Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER