Katja Ludvigsen

Ann Grete Nørgaard føler sig færdig på landsholdet

Så længe Klavs Bruun Jørgensen er ved roret, føler Ann Grete Nørgaard sig færdig på det danske landshold.


Ann Grete Nørgaard er endnu en gang valgt fra til en slutrunde. Denne gang er det VM i december, som den 34-årige Viborg-fløj må se hjemme fra stuen. Det frustrerer Nørgaard, der rigtig gerne ville have været med til den kommende slutrunde.


Det er som sagt ikke første gang Klavs Bruun Jørgensen vælger Viborg-spilleren fra. Jørgensen havde heller ikke Nørgaard med på holdkortet ved den sidste slutrunde. Derfor føler Ann Grete Nørgaard, at hun er færdig på landsholdet, så længe Klavs Bruun Jørgensen sidder ved roret.


“Jeg ved ikke om min landsholdskarriere er definitivt forbi nu, men det ser i hvert fald ikke ud til, at Klavs har lyst til at bruge mig. Medmindre der kommer et skift på posten er jeg nok færdig”, udtaler fløjspilleren til TV2 Sport.


Det er dog ikke kun fravalget der frustrerer Ann Grete Nørgaard. Viborg-fløjen føler ikke, at hun har fået en forklaring på, hvorfor hun ikke er udtaget:


“Objektivt set har jeg ikke fået noget, jeg kunne arbejde med for at kunne vippe nogen af de andre af pinden, og det er da frustrerende”, udtaler Ann Grete Nørgaard til TV2 Sport.


 


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER