Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skjern-svensker glad for sin store rolle i den vestjyske klub

Fra Skjern Håndbold:


Vestjydernes svenske playmaker gjorde sig pænt bemærket med fire scoringer og en håndfuld assists i torsdagens sejr. 


SønderjyskE tjek, KIF Kolding København tjek, Dinamo Bucurest tjek, Kadetten Schauffhausen tjek, Nordsjælland tjek.


Jesper Konradsson og Skjern har hentet ti ud af ti point efter landsholdspausen – en pause, som faldt belejligt for vestjyderne og ikke mindst Konradsson selv.


– Vi brugte landsholdspausen på at bygge os fysisk op, og zoome ind små detaljer i begge ender. Blandt andet i mand-mand situationerne, hvor vi og jeg selv inklusiv ikke kom med nok kraft i duellerne.


– Det har vi fået ændret på, og det kom især til udtryk i første halvleg, hvor vi spillede meget flot angrebshåndbold, siger Jesper Konradsson, der blev overvåget på lægterne af de svenske landstrænere.


Den 23-årige playmaker sprudler af selvtillid i øjeblikket, og den store rolle på Skjern-mandskabet falder belejligt for den dygtige svensker.


– Jeg er meget glad for min store rolle i Skjern, og det forbedrer helt klart mine chancer betragteligt på landsholdet, siger Konradsson, der scorede fire gange torsdag aften.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER