Oliver Jørgensen

Lemvig-Thyborøn forlænger med profil

Lemvig-Thyborøn har forlænget aftalen med målmand Jesper Sørensen.


Den jyske 1. divisionsklub Lemvig-Thyborøn har store ambitioner. Med dem følger forventningerne om, at man kan holde på holdets profiler.


Derfor er det også glædeligt at klubben, på deres hjemmeside, kan annoncere forlængelsen af deres førstemålmand Jesper Sørensen.


Den 33-årige målmand har været en stor profil for holdet i denne sæson og er selv glad for forlængelsen.


– Jeg er rigtig glad for at være her, jeg føler mig hjemme her, og det har jeg gjort fra starten af. Derudover passer det perfekt ind i mig og min families hverdag. Så rammerne er helt perfekte her i klubben, udtaler hovedpersonen selv, til klubbens hjemmeside.


Jesper Sørensen har været det klare førstevalg for holdet og har flere gange spillet stort i målet. Bl.a. senest imod Frederikshavn, hvor han var med til at sikre de to point.


– Jeg er klart førstevalg, og så får jeg al den spilletid, som jeg skal have, og det er lige præcis det, som jeg går efter. Derudover passer klubben som sagt perfekt for mig og min familie, så vi blev meget hurtige enige om, at det her samarbejde skulle fortsætte, uddyber han.


Jesper Sørensen og resten af Lemvig-mandskabet er placeret på en 4. plads i 1. division.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER