Oliver Jørgensen

Officielt: Flensburg præsenterer to GOG-spillere

Det har længe været rygtet, at GOG’s to norske profiler Magnus Jøndal og Gøran Søgård Johannessen, skulle til Flensburg-Handewitt. Nu har den tyske storklub så offentliggjort de to spillere. 


Længe har rygterne floreret, uden at noget dog har været bekræftet.


I forbindelse med en ligakamp, røbede GOG-direktør Kasper Jørgensen dog, at Gøran Johannessen skulle være på vej til Flensburg. Nu, godt en uge senere, er GOG-profilen, sammen med holdkammerat Magnus Jøndal, så blevet præsenteret i klubben.


Begge bliver de tilknyttet klubben fra sommeren 2018 og begge på en 3-årig kontrakt.


I en kort besked, ytrer træner Maik Machulla sig i positive vendinger om de to tilføjelser.


– Vi er glade og stolte over at kunne offentlige, at vi har hentet disse to norske landsholdspillere, til næste sommer, udtaler træneren ifølge klubbens twitter-profil.


Også klubbens direktør Dierk Schmäschke er tilfreds med at klubben har kunne hente de to GOG-spillere. Specielt med henblik på, at flere profiler forlader klubben til sommer.


– Da Kentin Mahe og Thomas Mogensen informerede os om at de forlos klubben, havde vi tid til at finde deres erstatninger. Jøndal og Johannessen passer perfekt ind på holdet, udtaler klubbens direktør.


Begge spillere er altså i den sydfynske klub sæsonen ud og skal forsøge at hente medaljer i deres sidste sæson i klubben.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER