Jan Skjødt Østergaard Pedersen

BSV-streg: Vi skal kunne matche Skjern og vinde den kamp

De forsvarende DM-bronzevindere fra Bjerringbro-Silkeborg tager senere idag imod vicemestrene fra Skjern Håndbold.


På hjemmebane i JYSK Arena i Silkeborg skal midtjyderne forsøge at give Skjern Håndbold deres første nederlag i 888Ligaen i denne sæson.


BSV-stregen, Michael V. Knudsen, glæder sig til at byde vestjyderne op til dans og vil gøre alt for, at hjemmeholdet kommer sejrrigt ud af opgøret.

Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det er en vigtig kamp for os. Lige nu har vi al vores fokus på 888Ligaen, og så skal vi kunne matche Skjern og vinde den kamp. Vi skal meget gerne vinde alle vores hjemmekampe, men det bliver en topkamp med masser af fight fra begge hold. Vi skal smadre Skjern”.


Kampen spilles i JYSK Arena klokken 16.10.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER