Patrick Andersen

Skuffet Skjern-topscorer: Ganske enkelt ikke godt nok

René Rasmussen blev Skjerns topscorer i pokalexitet mod TTH Holstebro. Efter kampen fortæller han, at vestjyderne ganske enkelt ikke var gode nok.


René Rasmussen var ligesom resten af Skjern-truppen en yderst skuffet og frustreret herre efter pokal-exitet onsdag aften.


En kamp, som ifølge onsdagens seksmålskytte blev tabt på grund af alt for mange fejl.


– Vi holdt os ikke til konceptet, og prøvede at løse tingene på egen hånd. Det var ganske enkelt bare ikke godt nok, siger René Rasmussen, der skyndte sig at sende rosende vendinger i retningen af de mange Skjern-fans.


– Vi skylder de mange fans en kæmpe tak for støtten. De stod der stadigvæk og bakkede trofast op, selvom vi var bagude med ni. Vi kunne hører dem i modgang, og det er sådan rigtige fans er. Vi kunne ikke gengælde opbakningen på banen, og det irriterer mig grænseløst, siger højrefløjen, der scorede seks gange.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER