Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Lars Frederiksen: Vi skal ikke græde snot over det hér

KIF Kolding København måtte onsdag aften sande, at deres pokal-eventyr sluttede, da de på udebane tabte til de forsvarende danske mestre.


På hjemmebane i Jutlander Bank Arena vandt Aalborg Håndbold med komfortable 38-30 efter en pauseføring på 15-14.


Se kampen i tal HER


KIF Kolding Københavns cheftræner, Lars Frederiksen, ærgrer sig over, at de især i 2. halvleg ikke kunne følge med aalborgenserne. Han siger følgende til JydskeVestkysten:


“Jeg har sagt til spillerne, at vi ikke skal græde snot over det hér. Selvfølgelig ærgrer det os, at vi ikke er i Final4, men nu har vi fokus på den hjemlige liga, og så har vi en vanvittig vigtig kamp lørdag mod Tønder for at stabilisere os i ligaen. Så må vi holde fokus på det”.


Kampen mod TM Tønder spilles på lørdag i Sydbank Arena i Kolding klokken 16.10.


Aalborg Håndbold avancerer med sejren til Final4, hvor der venter dem et opgør mod enten Ribe-Esbjerg HH, GOG eller TTH Holstebro.


 


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER