Patrick Andersen

Ivanisevic: Kan udvikle mig yderligere i Bundesligaen




Tirsdag blev det officielt, at Tibor Ivanisevic skifter til Bundesligaen efter sæsonen. Den serbiske keeper tror, at skiftet kan rykke ham yderligere.


Det er Bundesliga-klubben HSG Wetzlar, der har købt Tibor Ivanisevic fri af kontrakten i Skjern.


– Jeg vil gerne takke Skjern Håndbold og klubbens fans for en fantastisk tid med mange store oplevelser. Dem skal vi have flere af, inden jeg tager videre, siger Tibor Ivanisevic, der ser skiftet til Bundesligaen som et rigtig skridt i sin personlige udvikling:


– Som spiller vil man altid forbedre sig, og jeg tror på, at jeg kan udvikle mig yderligere i en af verdens bedste og hårdeste ligaer, fortæller serberen i en pressemeddelelse.


27-årige Ivanisevic kom til Skjern tilbage i januar fra den ungarske klub Gyöngyösi KK.





Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER