Patrick Andersen

Bekymret Flensburg-direktør: Lauges skulder ser ikke god ud

Flensburg-Handewitt tabte onsdag aften i den tyske DHB Pokal til Füchse Berlin. Ikke nok med det, så udgik Rasmus Lauge med skulderproblemer.


I slutningen af første halvleg udgik Lauge med skulderproblemer. Flensburgs læge tilså ham straks, men da anden halvleg startede var den danske bagspiller stadig at finde i omklædningsrummet.


Efter kampen mod Füchse Berlin, var det også en bekymret Flensburg-direktør i form af Dierk Schmäschke, der udtalte sig om Lauge.


– Lauges skulder ser ikke god ud. Vi krydser vores fingre. Han skal tjekkes af lægen imorgen (torsdag, red.), siger direktøren ifølge Flensburgs Twitter-konto.


Rasmus Lauge har storspillet hidtil i den indeværende sæson, hvor han er Bundesliga-topscorer med 65 mål. Se hele topscorerlisten her.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER