Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skanderborg Håndbold: Vi kan helt sikkert ikke være tilfreds med indsatsen

Skanderborg Håndbold har ikke fået den start på sæsonen, som de havde ønsket sig.


Det østjyske hold har blot fået skrabet 2 point sammen til kontoen efter de første syv spillerunder. Nick Rasmussens tropper vandt over TM Tønder i anden spillerunde og siden da er det blevet til fem nederlag på stribe.


Sportschefen i Skanderborg Håndbold, Torben Væver, er ærgerlig over holdets sæsonstart. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


Nej vi er overordnet ikke tilfredse med indsatsen efter de første 7 kampe. Vi havde en rigtig god opstart hvor spillet egentligt så fornuftigt ud, men det var som om at hele læsset væltede da Kasper Irming og Morten Balling blev skadet efter vores træningskamp mod Nordsjælland, den blev en rigtig dyr fornøjelse for os”.


Skanderborg Håndbold spiller deres næste ligakamp den 22. oktober, når de på udebane møder TTH Holstebro.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER