Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Oliver Jørgensen

Vranjes før Flensburg-møde: Det bliver specielt

Veszprem-træneren Ljubomir Vranjes er startet flot i den ungarske storklub. På lørdag skal han så på en specielt opgave, når hans tidligere klub Flensburg-Handewitt kommer på besøg. 


Ljubomir Vranjes var en stor succes, som træner for Flensburg-Handewitt. Før det også som spiller. I alt blev det til 11 år i den nordtyske klub, før den inden denne sæson skiftede tilstedeværelsen ud med trænerposten i Veszprem.


Derfor bliver det også en speciel oplevelse for svenskeren, når Flensburg kommer på besøg på lørdag.


– Det er specielt at møde ens tidligere klub igennem 11 år. Der er mange af mine tidligere spillere og venner i klubben. Jeg ved hvad holdet står for og hvad de er i stand til at levere, udtaler Vranjes i et interview med ehfTV.com.


Den svenske træner nåede bl.a. at vinde Champions League og Cup Winners Cup med Flensburg og blev i 2014 kåret til IHF Coach of the year.


Generelt er der mange gode minder fra hans tid i det tyske, som han bestemt ikke har glemt. Han har bl.a. doneret 200 håndbolde til den tyske klubs ungdomsakademi, fra sin egen kollektion ‘Vranjes17’.


– Man glemmer ikke bare 11 år af ens liv. Min familie og jeg har en masse venner der og mine børn kendte ikke til andet, før vi flyttede. Det er bl.a. derfor jeg har valgt at lave denne donation. Jeg vil gerne give lidt tilbage og klubben har fortjent det, med det store arbejde der bliver gjort for ungdommen.


I forhold til kampen på lørdag, er der nogle taktiske elementer, der bliver spændende at følge. Hvem nyder bedst af det indbyrdes kendskab? Vranjes selv ved i hvert fald godt, at der er nogle ting der skal forbedres før mødet med sin tidligere klub.


– Vores forsvar skal være bedre. Flensburg spiller hurtigt, så det skal vi være klar på. Vi har scoret over 30 mål i alle vores kampe indtil videre, så jeg kan ikke sige noget negativt om vores angrebsspil, uddyber Veszprem-trænerne.


Kampen imod Flensburg-Handewitt spilles lørdag kl. 17.30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER