Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skanderborg-assistent: Skjern på hjemmebane er en ordentlig mundfuld

Skanderborg Håndbold tager senere i dag imod vicemestrene fra Skjern Håndbold, når de to ligamandskaber krydser klinger i 888Ligaen.


Det østjyske mandskab har indtil videre vundet en og tabt to kampe i indeværende sæson, hvoraf sejren blev sikret på hjemmebane mod TM Tønder.

Nu er Skanderborg Håndbold endnu engang på hjemmebane, men denne gang er det lidt hårdere modstand der venter – men hjemmeholdet tror på deres chancer.


Skjern på hjemmebane er naturligvis en ordentlig mundfuld. Vestjyderne har oprustet med flere landsholdsspillere frem til denne sæson og det er vel fair nok at de betragtes som favorit til DM guldet i denne sæson. Nu har de heldigvis kun lov til at spille med 7 spillere af gangen ligesom os, og vi har på ingen måder tænkt os at lægge os ned inden kampen er slut onsdag aften.”, siger Skanderborg-assistenten Kenneth Jørgensen til klubbens hjemmeside.


De to mandskaber tørner sammen i Fælledhallen i Skanderborg klokken 18.30.


 


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER