Mads O. Madsen

Hovedsponsor forlænger med Sønderjyske

Pressemeddelelse fra Sønderjyske:


SeaDane Travel fortsætter som én af fire hovedsponsorer til 2022 i SønderjyskE Herrehåndbold.


De kan næsten ikke få armene ned hos SønderjyskEs håndboldherrer, som har hjemmebane i Sønderborg. I løbet af den sidste måned har to hovedsponsorer med femårige kontraktforlængelser klart og tydeligt markeret deres fortsatte opbakning til det lyseblå håndboldflagskib.

Blækket er endnu ikke helt tørt på den nye samarbejdsaftale med SeaDane Travel, og salgs – og sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt er da også lutter glade smil:


– Man skal nok ikke have taget den store kædestrammereksamen for at forstå, hvor meget en femårig kontraktforlængelse med en hovedsponsor betyder for kontinuiteten på holdkortet i en håndboldklub. Vi har med en virksomhed og med folk at gøre, som både brænder for landsdelen og har lyseblåt blod i årerne. Det er en sjælden kombination, at et hovedsponsorat i en sportsklub bliver til i et samarbejde med en virksomhed med så få medarbejdere, og det viser bare endnu en gang, hvor stort et hjerte Karsten Schøn og SeaDane Travel har for vores håndboldprojekt. Det er virkelig imponerende, og vi er meget stolte, understreger Simon Hajdu Lindhardt.


Også direktør og indehaver i SeaDane Travel, Karsten Schøn, glæder sig over det tætte samarbejde med SønderjyskE:


– For os er det vigtigt at være en aktiv del af den landsdel og det lokalsamfund, hvor vi bor. Og heri ligger også at bakke op om det sportslige fyrtårn, som herrehåndbolden er for byen, hvor vi har hjemme med både virksomhed og familie.

Det har også været væsentligt for os, at vi sammen med de andre hovedsponsorer kan være med til at bidrage til en længerevarende økonomisk sikkerhed således, at vi også i de kommende år kan præsentere håndbold på allerhøjeste plan i Sønderborg, slutter Karsten Schøn.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER