Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Klavs B. Jørgensen har udtaget 17 spillere til EM-kval

Fra Dansk Håndbold Forbund:


LANDSTRÆNER KLAVS BRUUN JØRGENSEN HAR SENDT BUD EFTER 17 SPILLERE TIL DEN KOMMENDE LANDSHOLDSSAMLING, DER MED OPGØRENE MOD SLOVENIEN OG ISLAND MARKERER BEGYNDELSEN PÅ KVALIFIKATIONEN TIL KVINDERNES EM 2018 I FRANKRIG.


I den sidste uge af september samles kvindelandsholdet forud for de to EM-kvalifikationskampe mod Slovenien på hjemmebane og ude mod Island i Reykjavík. Danmarks landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, ser frem til de to opgør med forventning om to sejre:


”Jeg glæder mig til at se spillerne an efter sommerens mange klubskifter. De nye konstellationer og input, pigerne får ude i klubberne, giver forhåbentlig en masse dynamik i truppen. Nu står vi over for to voldsomt vigtige opgør. Derfor er det også glædeligt, at stort set alle vores spillere er klar til kamp, og ambitionen er, at vi står med fire point, når samlingen er overstået,” siger landstræneren.


Danmark møder Slovenien i Farum Arena, onsdag d. 27. september kl. 21.00, og rejser herefter nordpå til opgøret mod Island i Laugardalshöllin, Reykjavík, søndag d. 1. oktober med forventet kampstart kl. 18.00 dansk tid.


KØB BILLETTER TIL KAMPEN MOD SLOVENIEN HER


Landsholdstruppen, der møder ind d. 25. september til de to EM-kvalifikationskampe:


Målvogtere

Sandra Toft

Althea Reinhardt


Stregspillere

Sarah Iversen

Kathrine Heindahl

Stine Bodholt


Fløjspillere

Pauline Bøgelund

Maria Fisker

Fie Woller

Trine Østergaard Jensen


Bagspillere

Anne Mette Hansen

Lotte Grigel

Mette Tranborg

Line Jørgensen

Louise Burgaard

Stine Jørgensen

Annette Jensen

Line Haugsted


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER