Patrick Andersen

Afsløring: Dansker bliver ny kinesisk landstræner

Den danske træner, Jesper Holmris, når ikke at få en eneste officiel kamp som træner i EH Aalborg. Det sker, da han bliver kinesisk landstræner ifølge HBOLD.dk’s oplysninger.


Holmris blev tidligere præsenteret som ny træner i 1. divisionsklubben EH Aalborg, efter han i en årrække havde stået i spidsen for SK Aarhus. Jesper Holmris når imidlertid ikke at komme ordentligt i gang i EH Aalborg.


Den nordjyske klub meddelte søndag, at Holmris har fået et tilbudt fra et udenlandsk landshold, som ikke kunne kombineres med at træne EH Aalborg.


Ifølge HBOLD.dk’s oplysninger er det Kina, som har haft fingrene ud efter Holmris. EH Aalborg var tidligere på træningslejr i Sydkorea, og i den forbindelse var Holmris ifølge HBOLD.dk’s oplysninger i Kina i et par dage, hvor det hele så nu har udmøntet sig i en kontrakt med det kinesiske håndboldforbund, som ikke har tilladt den danske træner at dobbeltjobbe.


Derfor er EH Aalborg nu på trænerjagt inden de indleder kvindernes 1. division på søndag mod SønderjyskE.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER