Oliver Jørgensen

Kroat erstatter skadet profil i Chambery

I Chambery har sæsonoptakten ikke været en dans på roser. Ikke mindst er playmaker-profilen Mosbah Sanaï blevet lyskenskadet og er ude i flere måneder. Klubben har dog allerede en erstatning klar. 


Den tunesiske playmaker Mosbah Sanaï, der bl.a. var en stor profil på landsholdet ved seneste VM, er blevet lyskenskadet og er derfor ude en flere måneder. Hans klub Chambery, har derfor været nødsaget til at hente en erstatning inden sæsonstart.


Det har de så gjort i skikkelse af kroatiske Sandro Obranovic, som de har hentet i ungarske Pick Szeged. Det skriver klubben på deres hjemmeside. Obranovic har bl.a. repræsenteret Pick Szeged i sidste sæsons Champions League.


Først og fremmest er Chambery ked af at skulle undvære Sanaï det næste stykke tid.


– Dette er en situation der ikke er let at fordøje for klubben. Sanaï var en central figur i holdets strategi og træner Obrvan’s taktik, udtaler Bertrand Gille.


Dog er klubben tilfredse med at have hentet en fuldgod erstatning i form af 24-årige Sandro Obranovic.


– At vi på så kort tid har kunne finde en spiller af denne kaliber, er nærmest et kunststykke. Det er en ung og ambitiøs spiller med reel europæisk erfaring, uddyber Gille.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER