Bjarne

NFH i dialog med fløj af international standard

Nykøbing Falster Håndboldklub mangler at få den sidste brik på plads til den nye sæsons trup, men der kan være en løsning på vej.


NFH har kun en højre fløj på kontrakt pt., nemlig japanske Ayaka Ikehara. Derfor er klubben på jagt efter yderligere en højre fløj.


– Vi forhandler med en spiller, som har en høj, international standard. Hun vil gerne væk fra sin klub, og hun har også en klausul, der gør det muligt, men den er bare vagt formuleret i hendes kontrakt. Hendes klub har dog givet hende et mundtligt tilsagn i forhold til at komme til en Champions League-klub, men den vil ikke lade hende gå. Hun vil rigtig gerne til NFH, siger NFH-træner Jakob Larsen til Lolland-Falsters Folketidende.


Glipper den omtalte spiller med “høj, international standard,” fortæller Jakob Larsen, at NFH vil kigge mod 1. division eller efter en ligareserve.


NFH har frem mod den nye sæson allerede sikret sig Mie Sørensen, Mathilde Nielsen, Cecilie Greve, Anna Lagerquist, Angelica Wallén, Tiril Merg, japaske Ayaka Ikehara og træner Jakob Larsen. Se hele transferlisten for Primo Tours ligaen ved at klikke her.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER