Esben

Skjern tilknytter tidligere anfører i ledelsesstaben

Pressemeddelelse fra Skjern Håndbold


Thomas Klitgaard bliver ny sportslig rådgiver i Skjern Håndbold, hvor han blandt skal styrke den kommercielle udvikling og hjælpe til omkring strategi og spillerrekruttering.


Efter 21 år som professionel håndboldspiller stoppede Thomas Klitgaard i foråret sin karriere. I sin sidste sæson som aktiv løftede stregspilleren pokaltitlen som anfører i Skjern Håndbold, mens det også blev til DM-sølvmedaljer i sin afskedskamp på hjemmebane.


Men den 39-årige nordjyde er ikke færdig med håndbold – og slet ikke Skjern Håndbold, som han nåede at spille over 300 kampe for. Den vestjyske klub har nemlig fra den kommende sæson tilknyttet Thomas Klitgaard som en del af ledelsesstaben bag ligaholdet i en ny stilling som sportslig rådgiver.


– Det vil ganske enkelt være ufornuftigt at lade så vigtig og markant en profil forlade klubben. Han er en ener, og vi er meget tilfredse med, at han har lyst til at arbejde videre hos os udenfor banen, siger bestyrelsesformand Carsten Thygesen.


Thomas Klitgaard, der er uddannet cand. merc. i international virksomhedsøkonomi, får blandt andet til opgave at styrke den kommercielle udvikling, ligesom han bliver en del af Skjern Håndbolds eliteudvalg, der har ansvaret for den sportslige strategi og spillerrekruttering.


– Jeg er super glad og stolt over at blive tilbudt denne mulighed. Skjern er min klub, og jeg ser meget frem til at bidrage omkring udviklingen af, hvad jeg vil kalde Nordens bedste håndboldklub, siger Thomas Klitgaard. Den tidligere topspiller fortsætter sideløbende i sit arbejde hos IT/medicalvirksomheden Globecom i Aalborg.


– Vi drøftede ideen om et dobbeltarbejde, og i Globecom var vi hurtige enige om, at det ville gavne både virksomheden og mig personligt at arbejde sammen med og søge inspiration hos lederne i Skjern Håndbold, siger Thomas Klitgaard.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER