LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Oliver Jørgensen

Landin-konkurrent i uoverensstemmelser med ledelsen

Den tyske landsholdsmålmand Andreas Wolff, er i dialog med Kiel om en ny kontrakt. Disse forhandlinger går dog ikke særlig godt. 


Niklas Landins målmands-konkurrent i Kiel, Andreas Wolff har i et radiointerview med NRD, givet udtryk for uoverensstemmelserne med klubbens ledelse.


– Jeg har udtalt at jeg har været i kontakt med Kiel, angående en kontraktforlængelse, men denne er lagt på hylden pga. uenighed med ledelsen.


Årsagen er Wolffs nuværende kontrakt, som han ikke mener afspejler hans præstationer på banen.


– Jeg har taget et enormt spring i niveau, siden jeg skrev under på denne kontrakt. Der skal være en sammenhæng mellem præstationer og lønninger.


En af årsagerne til lønningsproblematikken er, at Wolff skrev under inden han præsterede på et enormt højt niveau ved EM i 2016. Kontrakten matchede altså ikke hans niveau, da han startede i klubben.


Derudover ønsker Wolff også at spille mere end han gør. I Kiel er han, i de store kampe, ofte blevet fravalgt til fordel for danske Niklas Landin.


– Det at jeg ikke har fået spilletid i Champions League knockout-fasen har selvfølgelig fået mig til at tænke. Jeg er ikke typen der viser utilfredshed og siger at jeg spiller for lidt, men jeg vil selvfølgelig rigtig gerne have stået mere og have hjulpet holdet, siger altså Andreas Wolff i et radiointerview og siger afslutningsvis om Kiel-ledelsen:


– Der er folk jeg ikke ønsker at tale med.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder