Patrick Andersen

Stoholm holder på stammen

Efter oprykningen til 1. division er der blevet arbejdet hårdt i kulissen for at skabe så slagkraftigt et mandskab som muligt til at bestige det bjerg, som 1. division er for en lille klub som Stoholm med meget begrænsede midler. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.


Per Ryberg, Dennis Schytt Haahr, Frederik Fritsche, Mikkel Grønbech, Henrik Pinholt, Nikolaj Jensen, Niclas Hornung, Jacob Madsen, Nicolaj Mortensen, Anders Haagensen og Casper Søegaard har alle meldt sig klar.


– Jeg har valgt at fortsætte i Stoholm IF Håndbold, fordi jeg gerne vil fortsætte med at bidrage til det spændende projekt, som er sat på benene. Jeg trives rigtig godt på holdet og som en af de erfarne vil jeg gerne give noget videre til de yngre spillere i truppen. Jeg har min træners opbakning og det giver mig de bedste forudsætninger for at være med til at bringe Stoholm tilbage på håndbold-landkortet, siger Stoholm-profilen Casper Søegaard.


– Jeg er rigtig glad for, at vi har formået at holde på hovedparten af den nuværende trup. Det er med til, at den kulturændring vi har påbegyndt kan føres videre og forhåbentlig forstærkes af den tilgang, der så på sigt kommer til truppen, fortæller Stohom-træner Peter Laursen.


 


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER