Patrick Andersen

To spillere forlader HCM

De to venstrehænder Kasper Gudnitz og Bastian Stræde forlader begge HC Midtjylland.


Kasper Gudnitz har spillet i HC Midtjylland siden 2010, og udmærkede sig i sidste sæson med 117 mål, men i denne sæson er det blevet til begrænset spilletid grundet tilgangen af Eivind Tangen.


Med udgangspunkt i det er Gudnitz og HC Midtjylland blevet enige om at parterne går hver til sit. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.


Det er endnu ikke offentliggjort, hvor Kasper Gudnitz fortsætter karrieren, men meget tyder på han skifter til Randers HH i 1. division. Læs mere om det her.


Også højrefløjen Bastian Stræde, der i løbet af sæsonen var udlejet til Fredericia i 1. division, er fortid i det midtjyske til sommer. Stræde flytter til København, hvor han skal gå på politiskolen, men ifølge HC Midtjylland leder han også efter en ny klub.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER