Miklas Ravn Campbell

Mie Højlund kåret som årets talent

Det 19-årige stortalent er for anden gang i træk blevet kåret til årets talent i Primo Tours Ligaen.


Tirsdag morgen blev årets talent offentliggjort. Det blev Randers HK´s bagspiller Mie Højlund, som løb med den eftertragtede titel.


Randers HK mister efter denne sæson en meget vigtig profil. Det er den bare 19-årige Mie Højlund, som i næste sæson skal prøve sig af hos Jan Pytlick og Odense Håndbold.


Mie Højlund scorede i denne sæson 89 mål for Randers, kom ind i landsholdvarmen og fik et klubskifte på plads. Det har altså været en fin sæson for unge Højlund.


Selvom Randers ikke formåede, at kvalificere sig til slutspillet, så er Højlunds præstationer ikke gået ubemærket hen.


Når årets talent kåres, så er det kollegaerne fra Primo Tours Ligaen, udlandsdanskere og 1.divisionsspillere, som stemmer på sin favorit. Derfor er det en meget eftertragtet pris.


Mie Højlund vandt i sikker stil, da hun løb med intet mindre end 62 procent af stemmerne.


Det var andet år i træk, at hun løb med prisen. Og det bliver spændende at se, om hun kan fuldende et hattrick, når i hun i den kommende sæson tager til Odense.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER