Patrick Andersen

Stoholm gafler højre back i Skive

Stoholm har sikret sig den venstrehåndede højre back, Mads Johansen, der kommer til klubben fra Skive fH. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.


22-årige Mads Johansen har i de seneste sæson fået begrænset spilletid i Skive og ønsker derfor at komme til en klub, hvor han får en større rolle.


– Jeg har gennem de seneste 3 sæsoner spillet i Skive fH, hvor jeg trods begrænset spilletid har lært rigtig meget. Jeg føler mig derfor klar til en større rolle på et hold. Min lyst til at spille håndbold er ikke forsvundet – tværtimod, siger Mads Johansen.


Stoholm-træner Peter Laursen har tidligere været assistenttræner i Skive, hvor han derfor har kendskab til Mads Johansen, som skal være med til at løse et af Stoholms problemer på højre back.


– Tilgangen af Mads Johansen er første del af en opgradering af vores højre back. Vi spillede primært med Per Ryberg på højre back i sidste sæson, fordi Nikolaj Jensen var meget inde og ude af holdet. Per gjorde det formidabelt, men det giver nogle helt andre spillemæssige muligheder at have en venstrehåndet højre back, udtaler Peter Laursen.


Stoholm har udover Mads Johansen også fået tilgang af Jacob Lauridsen fra Skive.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER