Simon Jensen

”Luffe” kåret som årets spiller i FHK

Fredag aften kårede den berygtede fangruppe i Fredericia HK – HK Ultras – sæsonens bedste spiller i 1. divisionsklubben.


Med en stor overvægt af stemmerne hængende på sig kunne Lars ”Luffe” Knudsen modtage hæderen i sin sidste sæson som aktiv håndboldspiller på topplan.


Således modtog den rutinerede keeper hele 53 procent af fangruppens stemmer, og Lars Knudsen sluttede derved en lang håndboldkarriere med en fornem kåring.


Imponerende nok har Lars ”Luffe” Knudsen spillet næsten samtlige af sine seniorår og flere af sine ungdomsår i Fredericia HK – og han når i alt op på at have spillet utrolige 23 sæsoner i den jyske håndboldklub.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER