Simon Jensen

Bredsdorff: Vi er tilbage efter sløv indledning

BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen kunne i 888 Ligaens slutspil se sit mandskab komme skidt i gang med nederlag til både Ribe-Esbjerg og Mors-Thy. I midtugen sejrede de danske mestre så mod TTH Holstebro og bragte sig selv tilbage i semfinalevarmen.


Med sejren i Holstebro onsdag aften sørgede Bjerringbro-Silkeborg for, at de ikke spillede sig selv agterud i forhold til at sikre sig én af de to semifinalepladser fra deres slutspilspulje.


Dermed kan midtjyderne og de forsvarende danske mestre selv afgøre deres skæbne i de tre sidste runder af 888 Ligaens slutspil.


– Det er et rigtig fint udgangspunkt for at komme i semifinalen. Vi kan selv afgøre det. Vi skal vinde to ud af de tre sidste kampe, og vi kan selv bestemme hvilke to. Det er en ønskesituation, konstaterer BSV-træneren over for klubbens hjemmeside.


– Vi profiterer af at have spillet et godt grundspil, og fordi vi lykkes i Holstebro efter en mildt sagt tøvende start på slutspillet. Vi spillede to kampe, hvor vi aldrig nåede semifinaleniveau, men i onsdags kom vi tilbage igen. Vi fik en stribe store individuelle præstationer og en samlet set stor holdpræstation på en vanskelig udebane, fortsætter han.


Bjerringbro-Silkeborg spiller deres fjerde slutspilskamp i sæsonen i aften, når de gæster Mors-Thy i Nordvestjylland.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER