Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Simon Jensen

Bjerringbro-træner fortrøstningsfuld inden kval-kampe

Bjerringbro FHs damehold i 1. division skal i de kommende uger ud i to – potentielt tre – kvalifikationskampe mod Søndermarkens IK fra kvindernes 2. division.


I det første indbyrdes opgør, der spilles i Bjerringbro Hallen i eftermiddag, har 1. divisionsmandskabet selvsagt fordel af hjemmebane.


I en tæt duel med DHG Odense nåede Bjerringbro-holdet lige akkurat at presse sig foran fynboerne i kampen om at undgå den tredje og sidste nedrykningsplads.


Nu venter imidlertid en intens dyst om en plads i næste sæsons 1. division, når Søndermarkens IK venter på den anden banehalvdel.


– Det er et par afgørende kampe, vi går i møde, og når det så bliver sådan et lokalopgør, så bliver det spændende. De har mange rutinerede spillere, hvor nogle af dem har spillet ligahåndbold for år tilbage, og så har de nogle helt unge, så det er en god blanding, fortæller Bjerringbro-træner Jesper Bangshøi inden eftermiddagens opgør.


– Det kan blive en stor opgave, og der er ikke noget, der er givet på forhånd. Vi ved godt, det er et rigtig fint hold, så vi skal være oppe på tæerne og kæmpe for at få de to point, slutter han.


Det midtjyske lokalopgør fløjtes i gang klokken 14:00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER