Miklas Ravn Campbell

Officielt: Skive henter fløj hos mestrene

Skive FH præsenterede ved gårsdagens kamp mod Tønder en ny fløjspiller. Det er BSV-fløjen Rasmus Kier, som i næste sæson skal til Skive.


Torsdag tog Skive imod Tønder i det første opgør om en plads i 888 Ligaen. Det endte efter et flot comeback af gæsterne med en sejr til Tønder, som nu selv kan afgøre det hjemme i ”Helvede I Syd”.


Men det var ikke kun kampen, som havde Skives fokus i går. De præsenterede nemlig en time før kampen en ny fløjspiller.


Det er BSVs Rasmus Kier, som har valgt at skifte til Skive. Det gør han med henblik på, at kunne udvikle sig endnu mere samtidig med, at han har en større rolle i klubben.


– For mig handler det om at gå et trin ned for at kunne lægge et ekstra lag på mit spil. Jeg vil gerne udvikle mig endnu mere som håndboldspiller, fortæller Rasmus Kier.


Højre fløjen har i denne sæson, grundet Johan Hansen knæskade, fået et større ansvar i BSV, hvor han efter Johan Hansens skade var ene mand på positionen.


Den unge højre fløj har skrevet under på en 2-årig kontrakt med Skive FH, som på søndag kan få afgjort deres skæbne, i forhold til om det bliver liga eller 1.division i næste sæson.


Rasmus Kier skal dog lige færdiggøre sæsonen med BSV, som stadigvæk har gode muligheder for at genvinde det danske mesterskab.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER