Rasmus Påskesen

Heine: Intens afslutning

Allan Heine kommer med sin kommentar oven på gårdsdagens kamp imod Odense.


Igår aftes lykkedes det for Allan Heines Viborg HK mandskab at spille sig i semifinalen i Primo Tours ligaen. Det skete oven på en 21-20 sejr over Jan Pytlicks Odense Håndbold.  Da kampen sluttede, brød jublen ud hos alle på både banen og bænken fra Viborg HK. Dagen efter har HBOLD.dk fanget Viborg-cheftræner Allan Heine til en kommentar.


– Det var jo en rigtig intens afslutning på kampen. Det var jo noget af en rutsjebanetur, hvor det var 2 gode hold, der skiftedes til at have momentum. Jeg syntes at vi lykkedes med mange af de ting vi ville,  siger Allan Heine og fortsætter.


– Jeg syntes der var mange der leverede fine præstationer, og alle spillerne fightede godt for hinanden. Når det er i slutspillet, så har kampende lidt sit eget liv, og det er meget de små tilfældigheder, der også er afgørende i sådan nogen kampe, men vi er rigtig glade for at være i semifinalen, siger Heine.


I netop semifinalen venter Nykøbing Falster Håndboldklub. Om humøret med sådan en kamp i udsigt siger Allan Heine.


– Nu har vi jo vundet 2 kampe i streg nu, og vi er i semifinalen, så vores humør er rigtig godt, men der er ingen tvivl om, at det er en dygtig modstander vi står over for. Nykøbing har spillet noget rigtig godt håndbold på det seneste, og har i det meste af 2017 leveret gode præstationer, så vi skal spille op til vores aller bedste for at slå dem, siger Allan Heine.

















Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER