Patrick Andersen

Seks Skive-spillere har sidste hjemmekamp

I alt tager Skive fH afsked med seks spillere, når de i aften tager mod TM Tønder i Freja Arena.


Det har i noget tid været kendt, af keeper Jesper Sørensen skifter til Lemvig-Thyborøn Håndbold, hvor han får bedre tid til at passe sit civille arbejde. Det har også været offentliggjort i noget tid, at Mads Øris Nielsen skifter retur til Bjerringbro-Silkeborg.


Yderligere fire spillere stopper i Skive. Det drejer sig om Dennis Albæk, der satser på en civil karriere hos KPMG i København. Derudover stopper stregspiller Jakob Lauridsen og bagspillerne Mads Johanesn og Andreas Bertelsen også alle i Skive til sommer.


– Jakob har meddelt, at han ikke længere vil bruge så meget tid på det, og med hensyn til Mads har vi sagt til ham, vi synes, han skal finde sig en anden klub, hvor han kan få noget mere spilletid, siger Skive-direktør Peter Andersen til Skive Folkeblad.


Ifølge Skive Folkeblads oplysninger skifter Jakob Laudridsen og Mads Johansen til 1. divisionsoprykkerne fra Stoholm, mens det endnu er ukendt hvor Andreas Bertelsen fortsætter karrieren.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER